tirsdag den 10. maj 2016

I'm back

så blev det pludselig sommer. Skønt!
Sønne spiller pc,  på værelset og jeg har nusset rundt i haven.
Sønne fik sidste sommer diagnosen ADD oveni hatten, med ikke på vilkår om han vil tage medicin for det. Det ku jo risikere at smage grimt, det der medicin. Det lykkedes at afprøve flydende strattera og jeg kan konstatere at det hjælper. -Og det var så det!
hmm, samtidig med at han nu er blevet  teenager og præpupertets ramt, så han pludselig  funderer anderledes over tingene, så er et nu også meget rart, at han stadig har behov for en reminder om hvor langt han er nået i morgen rutinen. Pak din taske, sko på, madpakken, ipad, mbl.  -  Han kan jo glemme hvad han har gang i, på vej ned at trappen. :-)

Og det er jo så også lige det issue der fik mig tilbage på tasterne  på bloggen. 
-Hvordan skubber man sin autist ud af reden, samtidig med at han har behov for den ekstra støtte og forståelse.
Det er en super svær balance gang. Jeg ser det meget ofte på mit arbejde ( kommunal handicaprådgiver)  at den unge Aspie pige på 17½  ikke vil erkende at hun har ASperger, men godt kan beskrive hvor svært det er at have  søvn forstyrrelse.
Søvnforstyrrelsen opstår, når hun starter på noget nyt, efter 3-4 dage uden søvn et nyt sted, forsvinder overskuddet og hun vender hjem til teenageværelset og mor og fars trygge favn.  Når hun er kommer sig efter det værste søvn underskud, bliver "projektet" erklæret en nedtur, man ikke skal vende tilbage til.    
Hvordan i alverden hjælper man  ( forældre og kommunen) sådan en ung?

Når jeg vender blikket mod min egen helt almindelige dreng, med Aspergers, så tænker jeg at vores force er, at
-han fik diagnosen  som 6 årig.
- Asperger er en -i tale sat del af vores hverdag.
-han er tilknyttet det mest fantastiske special skole man kan ønske sig
-Han har familie og netværk der udfordrer ham og møder ham der hvor han er.

Sønne har én gang, i desperation, under et skænderi, erklæret at " det kan jeg ikke fordi jeg er handicappet".   Det kan være en årsags forklaring, men ALDRIG en undskyldning.  OG at være Asperger er ikke nødvendigvis et handicap.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar