mandag den 27. februar 2017

Når de små ting i livet, faktisk er temmelig store...

Da sønne var mindre, var hans kost mildest talt ikke særlig varieret. Han nægtede at spise rugbrød og indtog stort set kun pasta og hvidt brød. Det har heldigvis ændret sig, så han nu spise meget forskelligt og godt kan lide mad med smag i  og stærk mad.
 -Kød skal være mørt  og frikadeller kan godt være møre :-)  Han har været så sød at forklare sin tåbelig uvidende mor, hvad dette betyder- når kødet kan skæres med en gaffel, er det mørt!!

Han vil dog fortsat ikke spise grøntsager og frugt.  I perioder forsøger jeg at blende diverse grøntsager og skjule det i kødsovs, frikadeller og andet.  Han spiser det indtil jeg fortæller hvad der er i, så er han færdig med at spise.

De sidste par måneder er det dog lykkedes mig at putte blendet grønt i maden, Når han så har indrømmet at det smager ok, har jeg fortalt ham om grøntsagerne og han har spist videre. Det er stort!
Jeg har herefter draget den konklusion- igen igen, at han ikke bryder sig om fornemmelsen/ konsistensen af grøntsager inde i munden. Han er meget sensitiv.


 Den udvikling er jo i sig selv, rimelig stor, men det stopper ikke :-)

I eftermiddags var hans sulten og lokkede mig til at lave mad til ham. Jeg smurte 1 stk. rugbrød med tunsalat ( færdigkøbt) og da jeg smurte på, opdagede jeg at der var både hele majs og rød peber blandet i.  - Jeg valgte ikke at kommentere det, og Sønne spiste det med velbehag OG bad om et stykke til- også med tunsalat.

Se det er sørme stort i mit lille hjem, med en helt almindelig dreng.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar